Som sundhedsfaglige studerende arbejder vi alle frem mod det samme mål – at hjælpe patienter og sørge for, at de under deres møde med sundhedsvæsnet får den bedst tænkelige behandling. Det er derfor vigtigt, at vi allerede under studietiden stifter bekendtskab med nogle af de udfordringer, der findes ude i den "virkelige" verden, således at vi kan blive klædt på til det sundhedsvæsen, der venter os.
SKOP ønsker at motivere og inspirere sundhedsfaglige studerende til at forholde sig kritisk og refleksivt overfor deres egen faglighed samt til den plads, som vi somsundhedsfaglige skal indtage i samfundet. Dette ønsker vi at gøre gennem møder, workshops, konferencer og andre arrangementer, som du som studerende har mulighed for at deltage i og blive en del af.
SKOP ønsker et brugerdrevet netværk med et bredt forum, hvor der er plads til mange typer af overvejelser f.eks omkring ledelse, fagkulturer eller noget helt tredje. Det er vores håb, at vi gennem det tværfaglige netværk vil opnå en bedre forståelse for hinandens faglige udgangspunkt, og at netværket dermed på sigt kan være med til at forbedre kommunikationen og forståelsen på tværs af faggrupper. Sammen kan vi bidrage til en kultur, hvor vi lærer af vores fejl og opbygger nogle sikre arbejdsprocesser og systemer allerede under studietiden. Patientsikkerhed er vigtigt, og vi som studerende kan gøre en stor forskel for det fremtidige sundhedsvæsen, som vi skal ud og være en del af.
BESTYRELSEN
Emma Hertel
Formand
Studerer Translationel Medicin
Isabella Østergaard
Næstformand
Studerer Medical Market Access
Anders Hertel
Kasserer
Studerer Medicin
Laura C. Nielsen
PR-ansvarlig
Studerer Medicin med Industriel Specialisering
Kirstine Riis
Messeansvarlig
Studerer Fysioterapi
Josefine Severin
Suppleant
Studerer Medicin
Victoria Madeleine
Suppleant
Studerer Medical Market Access
Et tværfagligt netværk for studerende, der arbejder for et sundhedsvæsen, hvor patienten er i centrum.
Med netværket ønsker SKOP at påvirke fremtidens sundhedspersonale, og bidrage til en kultur hvor der åbent og frit kan tales om fejl og dermed læres af dem. Formålet med netværket er at oplyse studerende om kvalitet og patientsikkerhed og der igennem fremme patientsikkerheden og øge kvaliteten.
Copyright. All Rights Reserved