HJEM

Velkommen


Studerende for Kvalitet og Patientsikkerhed (SKOP) er et tværfagligt netværk for studerende, der arbejder for et sundhedsvæsen, hvor patienten er i centrum. Med netværket ønsker SKOP, at påvirke fremtidens sundhedspersonale, og bidrage til en kultur hvor der åbent og frit kan tales om utilsigtede hændelser, og ikke mindst læres af dem. På den måde ønsker SKOP, at være med til at fremme patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen. Derudover formidler SKOP budksbabet om patientsikkerhed ud blandt de studerende gennem afholdelse af oplæg, konferencer og faglige månedsmøder.


Møder

 

SKOP afholder hver måned et møde, hvor semestrets arrangementer og oplæg planlægges. Der diskuteres også relevante problemstillinger indenfor patientsikkerhed. Møderne er åbne, og alle der kunne have interesse i SKOP er velkomne til at kigge forbi. Læs mere om kommende møder her.

 Konferencer


SKOP deltager i en række nationale og internationale konferencer for at holde organisationens frivillige opdateret omkring, hvad der sker af nye tiltag indenfor kvalitet og patientsikkerhed.


Faglige arrangementer

 

SKOP afholder i løbet af hvert semester en række faglige arrangementer, hvor både medlemmer og ikke-medlemmer har mulighed for at høre mere om interessant emner indenfor patientsikkerhed og kvalitetssikring. Oplæggene gøres synlige på facebook hvor du ligeledes kan læse mere om oplæggets indhold.

SKOP - en en del af Dansk Selskal for Patientsikkerhed

 

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSPS) er en selvstændig organisation, som arbejder for at fremme patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen. DSPS tager afsæt i et moderne og personcentreret patientsikkerhedsbegreb, og alle relevante parter er repræsenteret i bestyrelsen. Dermed udgør DSPS en stærk organisatorisk ramme i arbejdet for at skabe en højere grad af sikkerhed, tryghed, effektivitet og sammenhæng for patienterne. SKOP er derfor stolte af, at være støttet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og værdsætter samarbejdet.

SKOP - en en del af Institute for Healthcare Improvements

 

Institute for Healthcare Improvement (IHI), er en selvstændig not-for-profit organisation lokaliseret iCambridge, Massachusetts, og er ledende indenfor kvalitet og patientsikkerhed verden over.  IHI har i over 25 år arbejdet på at forbedre patientsikkerhed på et globalt plan bl.a. gennem samarbejder med visionerer, ledere og læger. .SKOP er det eneste danske "chapter" under IHI Open School, hvilket vi er utrolig stolte af.